Mobilt gadesalg er salg fra et udsalgssted, som er beregnet til at bevæge sig rundt fra sted til sted i løbet af en dag, f.eks. en omkringkørende vogn, et telt, en bod eller en container.
Lagersalg er salg af varer fra et kortvarigt udsalgssted. Lagersalg afholdes ofte fra en hal, en tom butik el. lign., hvor en virksomhed lejer sig ind for en kortere periode med henblik på salg af et parti varer.
Et kræmmermarked er et marked af kortvarig karakter – typisk 2-3 dage i forbindelse med en weekend. En udstilling eller en messe er ofte båret af en idé om f.eks. at vise et samlet udbud af varer, der dækker et vist fælles behov, og som normalt forhandles som en del af i øvrigt forskelligartede forretningers vareudvalg.